Den professionsudviklende tilgang
I det moderne arbejdsliv er der mange aspekter at forholde sig til: Den professionelle relation til borgerne, som præges af det de har med sig, de problematiske situationer de enkelte borgere kan befinde sig i, samt samarbejdet med samarbejdspartnere. Med afsæt i konkrete sager og episoder fra hverdagen, vil vi løfte problematikkerne op på et generelt plan og belyse dem med teoretisk viden. Herved kan vi præsentere nye begreber og teorier og dermed gøre supervisionen til et læringsrum, hvor ny viden opleves konkret brugbar og relaterbar. Vi tager dog først og fremmest udgangspunkt i medarbejdernes egen viden og anerkender deres ekspertise og faglighed. Ofte sker der noget særligt i supervisionsrummet, når der spørges ind til sagen på en ny måde og der er tid og rum til at reflektere dybere over tingene. Når medarbejderne således oplever, at de faktisk selv sidder ind med en stor del af svaret på deres udfordringer, oplever de en udvikling og styrkelse af deres egen faglige stolthed og professionelle selvtillid. Der sker det, vi kalder “professionsudvikling”.
Som supervisorer har vi for øje for synergien i at de nye medarbejdere får mere hjælp via konkrete råd og vejledning, mens de erfarne holdes til ilden via moden refleksion over egen praksis. Det bliver for jer som ledelse også en sikkerhed for, at der er en, som har ansvar for at hjælpe jeres medarbejder, hvis noget skulle være helt galt.
Gennem supervisionen får I således dygtigere medarbejdere, både teoretisk og praktisk, men I får også et sted, hvor medarbejderne har mulighed for at vende det som følelsesmæssigt har berørt dem. De vil altså føle, at de får et frirum til at give udtryk for tanker, følelser og oplevelser i forbindelse med arbejdslivet.
