At være pårørende betyder ofte, at du har vænnet dig til at dit liv former sig efter en anden.
Måske er du pårørende til en, som er alvorligt syg, og som længere ikke kan være den person vedkommende plejede.
Du kan også være pårørende til en person med en psykisk sygdom eller en person som er alkohol- eller stofafhængig.
Uanset årsagen, vil livet som pårørende ofte være kendetegnet ved, at du oplever at et andet menneske er blevet centrum i dit liv. Typisk kan det vise sig ved, at du er blevet enormt god til at tilpasse dig og nedtone dine egne behov. Måske er det endda blevet rigtigt svært at mærke dine egne behov og finde ud af hvad du egentlig føler og gerne selv vil.
Du har mistet forbindelsen til dig selv og din mavefornemmelse – hvis du er vokset op som pårørende, har du måske endda aldrig rigtigt kendt den.
Det er dit liv – du er nødt til at blive hovedpersonen.
